I dag fredag d. 30 marts var jeg så heldig at komme med Claus på en endagstur til Simrishamn i Houdini.
Claus og Rikke venter barn, der efterhånden kan komme hvornår det skal være, og de har også købt hus i Fredrikshavn og flytter d. 11 april, så det er sidste chance for Claus i disse dage med hensyn til laksefiskeri for i år smiley

Aftalen var at mødes hos Claus i Brønshøj klokken 5:30, og så gik turen til Simris. Undervejs overhaller vi Flemming “Guffi” som også er på vej til Simris. Vi ankommer med få minutters mellemrum i Simris og går sammen ud af havnen kl ca 8.

Vi starter fiskeriet omring +10’er kanten SØ for 11’eren. Claus havde Peter “Futte” med i onsdags, og her var det blevet til en 4kg og en 11 kg i dette område. Vi bliver faktisk i området hele dagen, med små afstikkere mod 10’eren og knoldene syd for denne.

Jeg kan li’så’godt sige at det ender med en 0’dag smiley. Vejret er ellers stort set perfekt med under 5 sek/m hele dagen. Ekkolodet viser fine små stimer med fødefisk både lavt og højt i vandet, og der er massere af bananer (på loddet) hele dagne – men lige lidt hjælper det…

Vi er hele Clauses grejkasse igennem – og det er ikke så lidt skal hilse og sige! Det er ikke mange agn der IKKE bliver vasket idag.
Også mit seneste påfund bliver testet. Det er nogle små gummi jigs i to varianter. En med en indbygget enkeltkrog går RIGTIG GODT i vandet – både ved langsom og høj fart. Min teori er at jiggen kan tåle et meget større fartområde en almindelige blink, og de har også nærmere formen af en fisk end et blink har.
Den anden variant var med to små 3’kroge. Den ene udskiftede jeg med en større 3’krog. Den gik egentlig fint men ind i mellem “faldt” den over på siden, men rettede sig fint op igen. Måske er det lige det der skal til?
Fælles for dem begge var dog en helt vild hale bevægelse som jeg aldrig har set på en trolling agn før. Det skal bar virke – men det må yderligere test vise…

En KÆMPE TAK til Claus for en super dag på vandet! Det må vi gøre om en anden dag… smiley