Søndag var vi til Klubmesterskab i SSK med udgangs havn i Helsingør.
Vejrudsigten var ikke den bedste men, forholdene var heldigvis bedre en frygtet.

Vi brugte det meste af tiden på fladfisk da vi havde et halvt kilo orm vi skulle ha brugt. Det gav i alt 30 fine fladfisk i kassen. De 17 var super flotte rødspætter i fin kondition. De største var på 600-800 gram renset.

Fik nogle af fiskene i nordenden af disken. Resten blev taget på skrænten ind mod kobberværket, hvor vi lige skalle fange en ising.

De sidste timer blev brugt omkring sildene i håbet om at der også ville dukke torsk og makrel op.